18. dec. 2016

4. søndag i advent og vinderen er fundet og 4. lys er tændt og ja, mange af julegaverne er i hus. Det er ganske vist… det er lige ved og næsten… Julefreden sænker sig oven på en vel overstået 45 års fødselsdag og besøg fra journalist.

Vinderen er…

Mørket sænker sig denne 4. søndag i advent og 4 lys brænder og ja, den 4. vinder er fundet blandt alle der har delt opslaget på Facebook – og denne gang er det stort tillykke til Pia Schjødt du har vundet lækkert chokolade fra Spangsberg og økologisk juleindpakket kaffe fra Bruun Kaffe – kontakt mig for nærmere – håber det kan forsøde den skønne juletid lidt for dig og din familie. Tak for dit like og deling – bliv endelig ved med at sprede det gode julebudskab.

Fødselsdag

Det var også ugen hvor jeg fyldte 45 – ja, tænk engang. Det var en helt igennem skøn dag, der startede i  hos HUSET i Middelfart hvor vi afholdt fantastisk juleafslutningsarrangement for netværksgrupper i Syddanmark – og disse fantastiske mennesker der deltog sang fødselsdagssang for mig – dybt taknemmelig. Kl. 17 stod den sædvanen tro på skovfitness og som det er kutyme så medbragte jeg naturligvis bobler og kransekage – også her blev der sunget og hjem til hyggelig middag og afslapning – alt i alt en fødselsdag der var præcis som det skulle være. Af hele mit julehjerte TAK til alle der bidrog til dette!

Besøg af journalist

Ugen hvor jeg dagen før min fødselsdag fik besøg af journalist der gerne vil høre lidt mere om mit julehjerte og bloggen her og ja, naturligvis hvordan jeg forener det med hverdagen – så mere herom når det kommer i avisen. Kan love at det helt sikkert handler om jul og lidt om nisseblod.

Samtid med alt dette forsøger jeg, at holde gang i træningsplanen med henblik på Lillebælt Halvmarathon den 6. maj 2017 – og jo jo det går den rigtige vej … meeeen min tålmodighed bliver sat på en prøve ift. min krop det ikke altid er helt med på den … det er som om kroppen ind i mellem har travlt med at gøre opmærksom på at det faktisk var min 45 års fødselsdag jeg kunne fejre i denne uge… men som om det skulle kunne ændre noget ved det faktum, at jeg har tænkt mig at løbe det længste jeg nogensiden har gjort i maj måned… næppe… Måske er det heller ikke det aller bedste for kroppen med en tur ud i Fredericias natteliv natten mellem fredag og lørdag?! Hvad ved jeg … men lad mig endelig høre hvis du vil dele af dine erfaringer…

Herfra ønsket om en fredfyldt 4. søndag i advent til alle 

-Tinna

 

 

Vinderen er … og 4. lys er tændt … nu er det lige ved og næsten…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons