24. dec. 2016

Tak af hele mit julehjerte og rigtig glædelig jul. Sidder et stille øjeblik med julemusikken i baggrunden, god kaffe i koppen og et stykke lækkert chokolade og bare nyder den helt særlige følelse helt ind i mit julehjerte.

Kalkunen er i ovnen, rødkålen er lavet og trækker lidt ekstra smag, risengrøden er kogt og klar til at blive til ris a la mande, mandlerne er smuttet, gaverne er pakket ind, juletræet er pyntet og en smuk gudstjeneste i Egeskov kirke sidder i mig og lader freden og roen brede sig i mig.

Julehjerte – kærlighedshjerte – taknemlighedshjerte, hjerte varme eller bare hjerte.

Thomas og jeg havde fornøjelsen af Lises smukke julegudstjeneste i Egeskov kirke her juleformiddag og tak for det. En prædiken der ramte mit hjerte. Både mit julehjerte, kærlighedshjerte, taknemlighedshjerte – ja, hele mit hjerte åbner sig også for de fjolser (som præsten meget præcist og sigende omtalte dem) vi alle møder på vores vej. Lad ikke fjolserne i verden omkring os, lukke vores hjerter og brug julen til at åbne dit hjerte og holde fokus på alt det vi har at være taknemlig for. Lad julen være en tilbagevendende tradition og tid og følelse der hjælper os med at huske på det. Det er netop derfor jeg ønsker af hele mit hjerte at julen (julens budskab) ikke blot skal være den 24. december men også alle de andre 364 dage om året.

Efter prædiken i dag bad præsten os vender os rundt og ønske god jul til dem vi kender og dem som vi endnu ikke kender – en smuk oplevelse af samhørighed og rumlighed der fyldte Egeskov kirke – og alle tog sig tid til at hilse omkring sig og ønske glædelige jul.  Hele julens hjertelige budskab blev efterfølgende understreget og fysisk gjort, da vi gik fra kirken fik vi alle et lille træhjerte (hjerter kommer i alle former og farver) med os der fra, som en lille reminder på julens budskab – når vi ind imellem mødes af fjolser i en fortravlet hverdag.

At turde åbne sit hjerte 

Et år hvor jeg i sandhed har turde åbne mit hjerte også med risiko for den sårbarhed der følger med dette… Denne blog er blot et af beviserne på dette og 1000 hjertelig tak til alle jer som har haft lyst til at følge og læse – det stopper helt sikkert ikke her  – jeg har så meget på mit (jule)hjerte, så  jeg kan bare ikke lade være med at dele.

At turde gøre det vi ønsker og gå efter det, også med risiko for at blive såret – det er for mig at leve, at rejse, at være… Så til dig fra mig med ønske om, at dine juleønsker vil blive opfyldt og dit hjerte fyldt med glæde – en rigtig glædelige jul.

De varmeste hjertetanker

-Tinna

Tak af hele mit julehjerte… og glædelig jul

1 kommentar

  • Eva Mikkelsen siger:

    Har været en fornøjelse at følge dit julesind. Du ønskes af hjertet en rigtig glædelig jul for dig og dine kære . Ses i det nye år. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons