9. mar. 2017

Nogen gange kan jeg faktisk blive helt forskrækket over mig selv! Det er ikke bare sur sur sur lille bi omkring … det er SUR som i vred, hysterisk, sur ja, kald det hvad du vil … men det føles som om jeg slet ikke er hjemme i min egen krop. Jeg er sur fra storetåen til hårrødderne eller måske endda helt ud til de spaltede hårspidser – så sur! Kender du det?

Og det er præcis hvad jeg har været …  og julemagien er  forsvundet som dug for solen … intet som i over hovedet ikke det der ligner skyggen af en lille nisse er at finde i mig… og hvad skal det lige til for? Hvorfor og hvad sker der lige for det?

Sur med sur på…

Årsagen til denne tilstand kan være mange… men som oftest har jeg det med at give andre skylden for det… altså nogen der efter min bedste overbevisning er helt uden for pædagogisk rækkevidde eller som har gjort mine kære ondt…  mm og så bliver jeg sur, vred, hysterisk og julemagien forsvinder fuldstændig…  nogen gange så er det det der skal til for sådan en som mig, for at få luft … men ikke desto mindre så bliver jeg ekstremt irriteret på mig selv efterfølgende…

For det første lige meget hvad nogen måtte gøre, ikke gøre, sige eller mene så vil jeg simpelthen gerne, at jeg selv er herre i egen krop og sind… altså ikke bliver så vanvittig sur og rasende pga. andres adfærd og holdninger. Dertil kommer at det er sjældent, at jeg i den tilstand hvor juleglæden fuldstændig er forduftet, er særlig rationel og ej heller kommer frem til de bedste løsninger på denne jord. Så hvorfor f… blive så sur med sur på?

Bevare juleglæden

og ja, så bryder jeg mig faktisk overhovedet ikke om at være sur. Jeg føler mig dårlig tilpas bagefter (og imens – der er jeg bare slet ikke i stand til at bemærke det) og i min verden kan man ikke være julesur … det er lige som de to verdener der udligner hinanden og dermed så om ikke andet forbliver jeg neutral og det er da for alles bedste.

Kan du godt li’ at være sur? Jeg tænker ikke her i ex. sportsverdenen hvor der opbygges en eller anden form for had til modstanderen op til ex en kamp… langt de fleste af dem siger jo pænt tak for kampen efterfølgende… så det har de på en eller anden måde styr på … men sur som i fra top til tå sur?

Jeg kunne helt vildt godt tænke mig at blive lidt klogere på det er her begreb… set i lyset af, at der jo kun er en der bestemmer over mig og min adfærd – nemlig mig… så vil jeg faktisk gerne bestemme ikke at blive så sur at det er fra storetå til hårspids – jeg vil bevare juleglæden.

Bare finder sig i alt

Det er IKKE ensbetydet med, at jeg bare vil gå rundt og lade alle opføre sig helt hen i hampen ift min søn og mig… eller jo folk må jo gøre, ikke gøre, sige som de vil … jeg vil bare ikke at de bestemmer hvor sur jeg bliver – jeg vil bevare juleglæden i Bøgeskoven lige meget hvad … den magt til mit julehumør vil jeg ikke give til nogen anden på denne jord… det skulle da lige være julemanden.

Mange tanker om det modsatte af juleglæde… julesur???

Ha’ en julemagisk marts dag – hvis du har lyst…

-Tinna

Sur sur sur lille bi omkring…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons