3. nov. 2016

Skal – skal ikke? Det er jo det store spørgsmål er i livet, det kan være meget lavpraktisk og høj filosofisk, uagtet hvad ved hvert valg, er der et fravalg og modsat! Det var min indre dialog her til morgen, omkring et meget konkret område – skal – skal ikke? 

I dag kunne jeg sove “længe” – og vågnede faktisk før alarmen lød, dvs. allerede kl. 5.00 var jeg vågen, tror ikke helt min krop har indstillet sig 100% på vintertid. Men vinter det er det da ingen tvivl om at det er, da jeg kiggede ud af i mørket og kunne konstatere, at denne vinters første frost havde gjort sit indtog. Et smukt lag rim på træer og buske, det er nu noget ganske særligt. 

Det var nu hverken rimen eller frosten der afsted kom mine tanker omkring, skal – skal ikke? I dag tillod jeg mig den luksus, at udsætte morgengåturen med Albert, til Thomas var taget afsted i skole. Så er der nemlig lyst og det betyder en tur til vandet (jeg er ikke god til det der i skoven og ved vandet når der sort og man ikke kan se en meter frem). Så i dag gik turen til vandet (det tager max. 5 minutter) i solskin og frostvejr.

Skal – skal ikke?

Da vi lander ved vandet – så som det fremgår af dagens billede fra gåturen – er det som så ofte ubeskrivelig smukt og jeg får en pludselig trang eller lyst om man vil, til at gå i vandet!!! Jeg er iført vanter, vinterjakke og gummistøvler, og alligevel så står jeg der et kort øjeblik og overvejer, skal – skal ikke? Vandet er helt klart og roligt. Albert er klar og tager turen i vandet, men jeg bliver overmandet af tvivlen, hvordan med af og i tøjet igen, jeg har ikke håndklæde med, og er der ikke noget med, at man helst ikke skal gå alene i vandet på denne årstid?

Det er jo faktisk kun 1½ måned siden jeg gladeligt hoppede i og så koldt kan vandet da ikke være blevet – eller? Jeg har for år tilbage en enkelt gang sammen med andre en tidlig søndag morgen hoppet i det frosne vand og det var KOLDT, men wow en følelse i kroppen resten af dagen. Det gav den vildeste følelse af at være så meget i live og juleglæden fyldte hele dagen i min krop, og de kloge siger jo også at det skal være så sundt – så skal – skal ikke?

Kan jeg bare tage håndklæde med på min morgentur og hoppe i? Eller? Har du prøvet – eller er du måske fast vinterbader? Hvad kræver det? Hvis I mener jeg bare kan hoppe i – så gør jeg det, og skal nok dokumentere det her på bloggen med foto… Tror du, at det vil bidrage til mere juleglæde i mit julehjerte?

Skal – skal ikke?

-Tinna

 

Skal – skal ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons