28. okt. 2016

Ja, sindsygt projekt – og så er det fredag og hvilken en af slagsen – startede dagen i Kolding med den fantastiske netværksgruppe, i dag også med kagemand, bare fordi de vil hinanden godt – så bliver det vel ikke meget bedre! Og videre derfra… til næste stop… Jeg er bare sådan en person som drives af, at få nye idéer, men for pokker nogen gange så bliver jeg indhentet af mig selv og min egen idéer… og så kan luften godt gå lidt af ballonen og tiden bare flyver af sted og pludselig så er det fredag igen.

Hvad så… det har taget mig tæt på 45 år, at finde ud af, at jeg ikke bare kan arbejde og så arbejde og så arbejde… også selvom stort set alt det jeg laver, det elsker jeg virkelig. At have fornøjelsen af, at være en del af de processer der sker i professionelle netværksgrupper og finde nye medlemmer, der passer ind præcis til den enkelte gruppe, så grupperne er en levende størrelser der er dynamisk og dermed et billede af det danske erhvervsliv. At udvikle nye spændende netværks konstellationer og få det fra idé til virkelighed. At kaste min kærlighed til dette blog univers, fordi jeg ofte har noget på hjertet og måske af den vej kan være en eller anden form for inspiration eller måske lidt hyggelig afslapnings læsning. Eller når jeg har mentorforløb med fokus på udvikling såvel personligt som business  …. og ja, naturligvis alt omkring Thomas og hans skole og håndbold præcis som de fleste andre forældre, alt det jeg står op til hver dag – og som jeg er dybt taknemmelig for er mit liv, så er jeg tit udkørt kl. 15.00. Denne sidste fredag i oktober lykkedes det mig også at få slået græsset, jeg forventer det er sidste gang i 2016, de kloge har nemlig lovet sne i næste uge ja, SNE og det lugter jo lidt af jul – jubiii, men harmonere ikke så godt med græs slåning, så ud af verden med det.

Lillebælt halv maraton

Jeg  har af bitter erfaring måtte erkende, at jeg er bedst når jeg får 7-8 timers søvn ud af de 24 der er givet i et døgn… så det skal der være plads til, og ja, så her min seneste idé / projekt – jeg har tilmeldt mig Lillebælt halv maraton den 6. maj 2017 – ugen efter Thomas’ konfirmation!!! Og hvis du er klar så bare sig til … så har vi en aftale den 6. maj 2017 – jeg er hermed tilmeldt.

Hvorfor? Fordi når jeg omkring kl. 14-15 (står typisk op mellem kl. 4.30-5.30) til Medova tid er jeg ofte udkørt, så har jeg fundet ud af, at en gå tur med hunden alene ikke gør det, der skal lidt høj plus til.. (dette er ikke en motions blog, men I vil nok komme til at høre lidt mere til dette seneste projekt alligevel) og i skrivende stund kan jeg på en rigtig god dag holde til at løbe 5 km på lige godt en ½ time!!! Så der er lang vej, hvis jeg skal nå de godt 21 km på under 3 timer som er max. tid!

Kage, chokolade eller en lur?

Som om jeg ikke har projekter nok … men i erkendelse af, at jeg får nedprioriteret motion og dermed mig selv, hvis ikke jeg har et konkret mål, så har jeg valgt denne vej. Heldigvis har jeg en, som skal løbe med mig den 6.maj det er bare lidt nemmere når jeg har en aftale med en der er klar på samme projekt.  Min krop stortrives ikke af, at sidde stille det meste af dagen enten i bil eller på en stol… og jeg får fornyet energi hver eneste gang jeg har fået pulsen op, så afsti af sted med mig…

Jeg har tidligere forsøgt mig med andre løsninger for at få energiniveauet op sidst på eftermiddagen; som ex. kage / chokolade til min eftermiddagskaffe, en lur på sofaen eller  for den sags skyld vilde mængder kaffe og så arbejde videre … men intet af det med særlig stor succes – så nu er det nu prøver jeg noget nyt løb – som fast del af min hverdag, jeg vil være god ved mig selv og bevare min juleglæde i hverdagen og det gøres blandt andet ved at være god ved mig selv med lidt høj puls.Og når alt det er sagt … så er det i bund og grund også fordi jeg vil have energi til mere end det planlagte, nemlig når muligheden byder sig for noget spontant og impulsivt, for det er også vigtigt for mig og min livskvalitet.

Er du også ind imellem udkørt og måske knap så impulsiv som du kunne tænke dig – vel og mærket hvis det er vigtigt for dig?! Hvad gør du når du er udkørt kl. 15.00???

De varmeste  fredagshilsner og løbetanker 

-Tinna

 

 

Sindsygt projekt – der er med til at bevare juleglæden i hverdagen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons