2. apr. 2018

Sidder her i min seng, det er mandag, men det er 2. påskedag… så helt ro på! Jeg ved ikke, om det skyldes alder eller om det altid har været sådan… men jeg bemærker, at tonen i det offentlige rum og mellem folk generelt er hård – og det påvirker mig og så bliver jeg sgu ked af det… 

Tror egentlig altid, jeg har været sådan en lidt blød type, men er samtidig også bevidst om, at det måske ikke er det folk generelt forbinder mig med … altså jo blød hvis det er sådan kropsligt, men her mener jeg psykisk… jeg bliver helt vildt påvirket af dårlige energi, adfærd etc., så er det på plads.

Ordentlighed og næstekærlighed…

Jeg ønsker ordentlighed, næstekærlighed og julehygge 365 dage om året, og det er ikke på nogen måde skrevet med en imaginær løftet pegefinger … tværtimod… det er skrevet fra hjerte … og til hjerte … 

Det er bare det jeg gerne vil frem til! Hvor er det forsvundet hen – Ordentligheden?  I samtlige af mine netværksgrupper og mine relationer generelt der er det præcis det (ordentlighed) der er overskriften… Det er i tale sat af flere af de gode folk, at det vægtes ekstremt højt.

Hvem ønsker at være sammen med og for den sags skyld anbefale nogen der IKKE er ordentlige? Nogen der ikke opføre sig ordenligt, der ikke behandler andre ordentligt?

Jeg tænker;  “Er de overhovedet klar over hvad det er de gør, ved andre mennesker med deres ufravigelige trang til at give udtryk for deres mening og holdning på en alt andet end konstruktiv måde?”

Det føles faktisk som overgreb for mig …

Jeg bliver sgu helt ærlig ked af det… Det har senest været på det “professionelle” sociale medie LinkedIN, hvor det hele starter med, at en i mit netværk  gør mig opmærksom på en uhensigtmæssighed i min adfærd – fair nok. Det sker på en pæn, sober og meget konstruktiv måde… det takker jeg ham for umiddelbart efter, men alligevel bliver det  fulgt op af en række meget lidt konstruktive kommetarer … hvorfor???

Jeg tænker … hvad er det lige der får folk til, at kommenter ekstremt negativt i en tråd, hvor jeg har give tilkende, at jeg har hørt hvad der er skrevet og tager det til efterretning … tak – det er modtaget, og det var jo hverken ulovligt eller noget tilsvarende?

Det er ikke kun via de sociale medier, for der er der alt andet lige en vis afstand, det er ikke helt så personligt og dermed påvirker det mig knap så meget. Men når det så kommer endnu tættere på, når folk tager telefonisk kontakt for, at italesætte rettelser og ærgelser omkring min gøren og laden, så bliver det pludselig endnu mere overgrebsartigt og jeg bliver endnu mere påvirket af det.

Face to face

Sidst men absolut ikke mindst … når det så er face to face … som i går på en høj hellig påskedag, hvor solen skinner og jeg kommer gående gennem skoven med søn og hund, som så mange gange før,  for så at blive verbalt overfuset i en grad, hvor jeg slet ikke er i tvivl om, at den mand var i følelsernes vold… han mente, at jeg var /er et usselt mennesker og det skal jeg da lige hilse, at sige at han fik givet udtryk for… mens min søn står ved siden af!!! Jeg bliver max påvirket, ked af det og også overrasket?!

Heldigvis er min søn Thomas 14 år og en kvik en af slagsen, og dermed i stand til at se det absurde i mandens adfærd. Så da vi på vej videre på vores tur, naturligt taler om den overfusning og det faktum, at det gør mig ked af det og jeg synes det er super ubehageligt med sådan en oplevelse, så er Thomas’ kommentar, “det skal du ikke lade ham (den sure mand) give ham magten til, at det påvirker dit humør” … og det har han jo fuldstændig ret i, men jeg kan ikke sige mig fri for at det sætter sig i mig.

Ordenlighed …

Jeg er så glad for, at dem i min nære omgangskreds / netværksgrupper mm er enige i præmissen om, at vi skal ikke være enige om alt, men vi skal være ordentlige!

Vi kan og skal ikke bestemme over andre… men vi  kan heldigvis frit vælge dem vi vil omgås… Lige meget hvor meget vi ellers synes, at vi er ordentlige og vil andre det bedste, så er vi ikke herrer over andres gøren og laden, det gælder for mig ift. dem der har haft den vildeste trang til irettesætte mig mere eller mindre ordentligt, den seneste tid, såvel som det gælder alle dem som føler den trang til at rette på andre.

Måske derfor jeg er så stor julefreak… hvor mit fokus jo præcis er næstekærligheden.. at ville hinanden det bedste … og ja, ordentligheden …

Så til dig fra mig …  på denne 2. påskedag … og hvis du har lyst, så ta’ ordentligheden med dig ud i dagen, om det er med familien, alene eller noget helt 3.! I skal ikke være enige om alt, bare være enige om ordentlighed!

Mange kærlige tanker

-Tinna

Så bliver jeg sgu ked af det… og kan få brug for en redningskrans (i form af gode folk)

2 kommentarer

  • Det glæder mig at høre, at du allerede kommet ovenpå igen, efter sådan en fuldstændig overrumplende oplevelse. Og sikke en fantastisk søn!

    De bedste hilsner
    Arthur <3

    • Tinna Hvalkof siger:

      He he …. så traumatisk var det dog ikke … blot et blogindlæg der nu er læst af knap 300 og dermed kan alle disse forhåbentlig være med til som ringe i vandet at sprede juleglæde… kære Arthur 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons