22. dec. 2016

Juleudgaven af ElboBladet med artikel om mig og om nisseblod, julehygge og erhvervsnetværk. Sjovt når jeg sidder og læser sådan en artikel, så er det bare som om det hele går op i en højere enhed?!

Hvad det er der går op i en højere enhed – er måske lidt sværere at beskrive eller forklare for den sags skyld. Det er en rar følelse jeg fyldes med i hele kroppen – lidt som når jeg tænker på julens budskab en følelse af dyb taknemlighed for, at mit liv er præcis som det er lige nu …

I dag som eksempel

Kan nok bedste beskrives lidt bedre med udgangspunkt i noget mere konkret. Jeg har travlt – rigtig travlt og det kan være lidt svært at se at det rent faktisk kan lade sig gøre, at nå det hele, men bliver jeg taget af den tanke – ja, så er det jo at jeg glemmer at trække vejret og så når jeg med bestemthed intet, så det er ikke en løsning.

Hvad så? Det er i dag første juleferie dag for Thomas – så ingen madpakke mm skal der tænkes på, så jeg står op går med hunden, så er der ro på ham. Lader teenageren sove til ikke han kan mere (i dag kl. 10.45), men det betyder, at jeg fra kl. er ca. 8-10,45 har fuld fokus på arbejde – det er dybt koncentreret (der er ikke mange telefoner her den 22. december) og pludselig ser det faktisk ikke så uoverskueligt ud alligevel. Jo jo der er stadig lang vej og færdig det bliver jeg jo aldrig – altså jo, det gør vi alle – for det er det eneste vi ved med sikkerhed at vi bliver, men lad nu tiden indtil da være sjov, hyggelig, spændende og fyldt med julekærlighed?!

Nå, men det jeg bare kan konstatere, er at når der er rigtig meget at se til, så kan et være svært for mig at bevare fokus, og tankerne går lidt i ring med ALT det jeg skal nå. Men præcis her er det alfa omega med fokus, for 2-3 timers total fokus giver præcis lige det lys og overskud der skal til, for at jeg kan kaste mig over næste opgave. Nu skal det jo ikke være arbejde det hele, men med en ny netværksgruppe der skal se lyset i Fredericia i januar – ja, så kræver det lige “lidt”.

Den 22. december så er det næste jul 

I dag den 22. december så er det altså lige ved og næsten og der skal grines og hygges og ja, så har Thomas og jeg besluttet at vi skal i BILKA???? Jo jo – så jeg håber jeg møder masser af juleglade mennesker i BILKA med overskud og næste krælighed. Vi har en teori om at hvis vi kommer sidst på dagen så er der nok knap så mange, vi har aldrig prøvet det før her 2 dage før jul, men efter skovfitness julehygge og håndboldtræning – så vender vi kanen mod BILKA i Vejle… I skal nok hører hvad sådan en tur giver af spændende oplevelser…

De varmeste lige ved og næsten tanker 

-Tinna

Nisseblod, julehygge og erhvervsnetværk i ElboBladet i denne uge..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons