12. nov. 2017

24 julekalender

Ja, det er faktisk næsten 2 måneder siden der har været nyt på på bloggen… men nu hvor der er mindre end 2 måneder til juleaften (selv om jeg holder af at der skal så meget jul i hverdagen som muligt, så er den 24. december nu engang juleaften), så har jeg så meget på julehjertet jeg gerne vil dele…

Hvad nu hvis?

Og det er bestemt ikke fordi jeg ikke har haft noget på julehjertet at der er gået næsten 2 måneder siden sidste indlæg, men fordi jeg har måtte kapitulere, min krop har ikke helt villet som jeg gerne ville. Jeg har fået taget blodprøver og ikke noget alvorligt… men ikke desto mindre, så har det kostet på energi niveauet og jeg har kæmpet for at holde fokus på min hoved forretning, som jo bekendt er forretningsnetværk. 

Og det har faktisk fyldt en del, tankerne om hvad nu hvis jeg er / bliver syg, når jeg har valgt som jeg har. Selvstændig erhvervsdrivende i en opstarts fase (jo, har faktisk været igang i 2 år nu, men det kræver konstant fokus og en del arbejde), som husejer og bilejer (eller det vil sige jeg har lånt penge til begge dele), men det skal der jo som bekendt så også betales tilbage på, og ja, så skal der jo også lidt mad på bordet når man har en teenager der vokser i huset! Så ja, det har fyldt i tankerne, kan jeg overhovedet tillade mig det?

Så må det briste eller bære…

Jeg forstår udemærket, at  der er mange som afholder sig for at springe ud på dybt vand og starte selv. Den usikkerhed der er en naturlig følgesvend på sådan en rejse, kan være overvældende, men på den anden side, så er jeg jo sådan en person, som handler og så tænker bagefter, og det kan der være fordele ved, men bestemt også det modsatte! Så jeg fortryder sjældent noget jeg har gjort, men i langt højere grad fortryder jeg hvis der er noget jeg drømmer om / gerne vil og så ikke går efter det, så må det briste eller bære. 

I en situation som jeg har oplevet de sidste par måneder, hvor kroppen siger fra, så er der så bare ikke mulighed for at ringe ind og melde syg (ved ikke lige hvor jeg skulle ringe hen og melde det?!), så hvad gør jeg så? Jeg skære ALT ud over arbejde med netværk, og det at få dagligdagen til at hænge sammen, med søn, hund, hus, have og ja, en bil der nu er 6 år og sammen. Det stiller krav til at holde fokus, det er ikke min største styrke, men det øver jeg mig så i. Det kræver også ekstra af en teenagesøn, når moren ikke fungere som normalt. Så ingen curling her! Så skal vi hjælpes ad, og ved du hvad, det er faktisk ikke så skidt (selvom Thomas nok er af en lidt anden opfattelse, når jeg for 10’ende gang beder ham tæmme opvaskemaskinen).

Vi bliver glade af gøre en positiv forskel…

Det lidt paradoksale i hele dette er jo, at jeg præcis til hvert netværksmøde “prædiker”, spørg og du vil få hjælp, de fleste vil faktisk rigtig gerne hjælpe. Der er et utal af såvel nationale som internationale undersøgelser der viser med alt tydelighed, at for langt de fleste, så er livsglæde = at gøre en positiv forskel. Vi vil faktisk gerne hjælpe, vi bliver glade hvis nogen beder om hjælp. Det er jo en tillidserklæring til den vi beder om hjælp. Og vores børn vokser og bliver stolte når de også kan være med til at gøre det de nu kan bidrage med afhængig af alder også selvom man er teenager, og diskurtionsene kan være mange.

Så ja, husk nu i denne juletid som det i sandhed er, at gøre en positiv forskel for nogen der står dig nær, om det er en hjælpende hånd i dagligdagen eller en pakkekalender, som skaber lidt ekstra hygge i december, så husk det er det julehandler om, hverken mere eller mindre, og derfor jeg elsker mine netværk lige så meget som jul,  fordi det handler om at ville hinanden det bedste – WHAT’s NOT TO LIKE?! Jeg har pakket årets første pakkekalender og flere er på vej. Ikke nok med det i samarbejde med 24 julekalender – se mere her,   så får jeg i år selv fornøjelsen af at “åben” en låge i deres skønne kalendere…

Så bliver  det vel ikke meget bedre.. også selv om kroppen ikke helt fungere optimalt!

De varmeste november julehilsner

-Tinna

 

Næsten 2 måneder ….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons