25. maj. 2017

Ja, det var i 1991 … jeg er kvinde og har altid elsket køretøj (men ikke den store forstand på det) og jeg lånte mine forældres bil, en Ford Sierra til en af de mange studenter fester den sommer var pakket med. 1991 var nemlig året hvor jeg blev handelsstudent med blå hue, det der dengang hed HH … og meget apropos, så er der jo præcis i denne tid hvor der lige om lidt er masser af ny udklækkede studenter … omend farverne på de mange huer efterhånden er en videnskab i sig selv – HOLD DA OP!!! Nå, men det var en sidebemærkning og blot en konstatering.

Det var i 1991

Tilbage til 1991 – eller det tager nu nærmere udgangspunkt i indeværende uge … Jeg er jo så priviligeret (synes jeg selv, fordi jeg elsker det), at jeg kommer rundt til rigtig mange forskellige virksomheder og dermed også rigtig mange mennesker… og ind imellem også så sker det som det gjorde her den anden dag … jeg møder skønne mennesker fra min fortid… 

Og her var det Christina som jeg præcis gik i klasse med på handelsskolen og som var med på den famøse tur i mors Ford Sierra… Og den skal jeg nok lige komme tilbage til… Det der nemmelig sker når jeg møder mennesker som jeg ikke har set i mange år … Ja, det er sgu en del år siden jeg blev student!!! men jeg kan ikke genkende dem… og det er ikke bare en gang imellem, men ALTID… og det er en af konsekvenserne fra mit hjernekog i 2009-10… 

Hjernekog

Jeg har tænker ikke meget over det i hverdagen længere… jeg har tillært mig en masse måde og strategier hvorpå jeg får min dagligdag til, at hænge sammen, som nu bare er en naturlig del af min hverdag. Men når jeg som i onsdags hvor jeg er til møde i Søften hos LMO og så bliver prikket på skulderen og kigger på en storsmilende kvinde der siger Hej Tinna… hvor er det fantastisk at se dig!!! Og jeg ikke har den fjerneste idé om hvem det er … ja, så kommer det lige op og vende … hvor meget skade jeg egentligt har forvoldt på mig selv…  

En af de ting jeg har lært er at sige det som det er … selvom det irriterer mig helt vildt… men jeg har forsøgt mig på anden vis og lade som om jeg godt ved hvem det er mm., men det holder ikke rigtigt for mig… så det er som det er og det må jeg sige …. “Undskyld men jeg kan simpelthen ikke lige placere dig”… også så en kort forklaring…

Og i onsdags var det Christina som genkendte mig og sidst jeg tror jeg så hende var måske den famøse nat hvor jeg havde lånt min mors Ford Sierra. Jeg havde valgt, at jeg ville køre fordi det efterhånden var studenterfest nr. rigtig mange… så en enkelt gang uden alkohol, det var okay?! Og Christina kørte sammen med mig… og jeg kan godt huske selve episoden med bilen… måske fordi det stadigvæk popper op ind imellem som samtale emne fordi hele situationen var så absurd…

Konkurs, kaos og kapitulation…

Mine forældre var i en ekstrem presset periode, det var lige inden de måtte kapitulere om indgive konkurs begæring! Skulle finde ny bolig til os… de havde allerede afhændet den ene bil og jeg havde aller nådigst fået lov til at låne bilen, mod at jeg skulle love på spejder ære, at være hjemme med den igen samme aften/nat. Skæbne ville nemlig at de skulle på messe den næste dag i Tyskland og bilen var deres eneste transportmiddel.

Så da Christina og jeg er på vej hjem fra Silkeborg og bilen pludselig begynder opføre sig underligt – temperaturen stiger og stiger, og da vi lander hos Christina – så bliver vi to enige om at der skal noget vand til… jeg kan ikke huske om vi kan se at den mister vand, eller det “bare” er noget vi konkludere, det korte af det lange er, at vi skal have vand på /i bilen… det er der vel i og for sig ikke noget forgjort i … ud over at vi ikke lige har styr på HVOR det vand skal hældes i??? Og selvfølgelig så ender det med at vi vælger at fylde motoren med vand!!! 

Kvinder og køretøjer

Ja, og jeg kan bare hilse og sige at så opføre sådan en motor sig virkelig underligt når man forsøger at starte en bil med med en motor fyldt med vand!! Og jeg kan ikke huske samtalen med min far… men tror ikke der var meget juleglæde at spore i den, jeg kan huske billedet af, at ALT det olie/vand der lå under bilen i gårdspladsen hos Christina så noget voldsomt ud… Fååååååååååk Kan faktisk heller ikke huske hvordan de kom afsted næste dag mm… men den episode var også den Christina nævnte da hun skulle henlede mig skrumpehjerne på hvem hun er, det tror jeg aldrig at nogen af os glemmer.

Nå, men bare lige en masse tanker om hvad der er sket med min hjerne…, mors bil, “gamle” venner og et stort TILLYKKE på forhånd til alle de studenter – uagtet husefarve –  der lige om lidt danser rundt i sommernatten! Og tak til Christina for at sige hej selvom jeg bare går forbi som om jeg er den største snob i verden !!! Så møder jeg dig og hilser jeg ikke så er det ganske givet ikke fordi jeg ikke vil (jo jo bevares det kan måske godt være en enkelt eller to… men de ved godt hvem det er :-)).

Rigtig glædelig Kr. Himmelfart 

-Tinna

 

Kvinde og køretøj …Det var i 1991, en Ford Sierra, studenterfest, og ja…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons