17. okt. 2018

Ka’ godt selv … Vil selv…, mener at kunne huske med min søn Thomas, at det er en periode omkring 3-årsalderen med ka’ godt selv. Ex kunne det ta’ MEGET lang tid at få strømper på, for jeg ka’ godt selv / vil selv!!!  De fleste vokser fra det (altså ikke at ta’ strømper på selv), men stædigt at holde på at ka’ selv / vil selv, det tog så lige lidt længere tid for mig – og lad mig bare sige det fremmer ikke juleglæden, at opføre sig som en 3 årig med KAN SELV / VIL SELV attitude, når der er mere end 30 lys i fødselsesdagkagen. 

Morten Albæk 

Morten Albæk har udgivet endnu en bog. Jeg læste interview i Euroman af Morten Albæk – læs her  i forbindelse med udgivelse af bogen,  har dog til gode at læse den, men detinterview med Morten satte tanker igang hos mig… Morten siger : ”Aldrig har vi levet længere. Vi er rigere end nogensinde. Vi er bedre uddannede. Men i de samme årtier, som denne udvikling har fundet sted, er vi blevet mere ensomme, mere angste, mere stressede, mere medicinerede. Vi har ikke fundet en måde at transformere øget velstand til øget velvære. Og det er en kæmpe udfordring.”

Og mellem dig og mig så ikke bare synes jeg at Morten endnu engang udtaler sig klogt, så har jeg altid været (hemmeligt) forelsket i den mand, bare spørg Eva…

Hvad har det med min søns strømper at gøre?

Og ja, hvad har det med Thomas’ strømper at gøre? Ikke meget, og det står i dyb kontrast til det jeg laver i dag samt det faktum, at jeg først i en alder af knap 40, fandt ud af at “Ka’ selv”, er ikke noget mål i sig selv, i livet – tvært imod.

En del ved, at jeg tilbage i 2009 var det ensomste, mest angste, stressede og til sidst max medicinerede, kort sagt total fucked up menneske og præcis som Morten Albæk skriver det, evnede jeg på ingen måde, at transformere alt det gode i mit liv til øget velvære, jeg holdt stædig fast i KAN SELV / VIL SELV.

At kunne selv er jo naturligvis ganske udmærket, men der er uden tvivl nogen ting jeg er bedre til end andre, og hvorfor pokker så stædigt som en 3 årig fastholde at jeg KA’ SELV / VIL SELV – ALT? Det bliver man både ensom, angst (for at miste kontrol) og ekstremt stresset af. 

SÅ SPØRG DA

Og ja, det står selvsagt i dyb kontrast til hvad jeg beskæftiger mig med i dag! Nemlig netværk, og her er overskriften til hvert eneste netværksmøde; “Hva’ kan jeg hjælpe dig med?”  Alle er samlet med den præmisse for øje, at vi alle vil hjælpe hinanden bedst muligt. 

Jeg oplever heldigvis en utrolig stor lyst til at hjælpe på kryds og tværs og det er jo et ret unikt arbejdsmiljø at være i, men for der er et men, det er altså til stadighed langt fra alle, for hvem det falder naturligt at spørge om hjælp!

Og det paradoksale er, at stort set alle er enige i der er en kæmpe glæde i at kunne hjælpe og bidrage positivt til andre. Ikke desto mindre bliver der jo ikke mulighed for at hjælpe hvis alle er lige så barnligt stædig som mig og KAN SELV ALT.

ER DU GOD? 

Tænk over det – Hvor god er du til at spørge om hjælp? Hvis ikke vi spørger om hjælp fratager vi faktisk også andre muligheden for at glædes ved at bidrage til dig og dit liv. Der er heldigvis mange for hvem det er naturligt, men minder du bare en lille del om mig ift KAN SELV, så er min opfordring til dig;

“Øg dit eget livs velvære, bliv mindre ensom, angst og stresset – spørg om hjælp!!! Hvis det ikke falder dig naturligt, så spørg nogen du synes der er gode til det 🙂 Og har du gjort dig erfaringer, så del det endelig i dette forum, tænk om der var nogen der kunne blive inspireret.

Juletanker fra 

Tinna

 

 

Ka’ godt selv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons