2. aug. 2017

Netværk for beslutningstagere… Ja sgu da … Så er vi i gang efter sommerpausen!

Som den  – oftest – lykkelige facilitator af 5 forretningsnetværk, er jeg stort set dagligt i dialog med nye potentielle samarbejdspartnere. Her møder jeg med jævne mellemrum spørgsmålet;   Er det beslutningstagere der er  i grupperne?

Til det kan jeg bare svare et stort og rungende JA!!!

  • Alle deltagere har været beslutningsdygtige i at vælge medlemsskab af et af Netsøgs forretningsnetværk.
  • Alle uden undtagelse har besluttet, at de ønsker at udvide deres netværk.
  • Endvidere har de besluttet sig for, at åbne op for deres eksisterende netværk.
  • Beslutningen om at gøre en positiv forskel har de også truffet.
  • De har besluttet, at investere den tid og de ressourcer det kræver for, at være en succes i et professionelt forretningsnetværk.
  • De har ligeledes alle besluttet, at de ønsker nye kunder via netværks netværk.
  • Beslutningen om, at møde velforberedt op til alle 12-14 årlige netværksmøder, har de også truffet.
  • Beslutningen om, at have en oprigtig interesse i de andre samt lysten til at hjælpe, det er en forudsætning når professionelt netværk vælges til, så det har de naturligvis også besluttet.
  • De er fast besluttet på at komme lidt ud af deres Comfort Zone, fordi vi alle rykker os når det sker og der opbygges den tillid, som er alfa omega for et godt netværk.
  • Og ja, så har de besluttet (eller i hvert tilfælde de fleste af dem), at de bære over med mig og min lille “brist” vedr. jul.
  • Jeg ved, at de alle uden undtagelse dagligt tager mange beslutninger, altså er ikke kun ifm. netværk at de er beslutningstagere.

JA sgu da – i alle vore grupper er der således udelukkende beslutningstagere… Og det skal der bestemt ikke ændres på.

KIG IND AD… 

Så min opfordring; “Kig ind ad” –  der er sikkert mange der gerne vil i dialog med præcis den virksomhed du repræsenterer, det er ikke nødvendigvis for at købe dine ydelser/produkter, men det kan være en forsikringsmægler der gerne vil tale med beslutningstageren hos jer vedr. område – er du beslutningstager omkring dette? Det kan være kontorforsyning, bank, rengøring, profilbeklædning, revisor, advokat ja, vel stort set alle de mangeartede faggrupper der er repræsenteret i de forskellige netværksgrupper, som har forskellige artede interesser – det er jo præcis formålet med netværk. Medmindre der er tale om enkeltmands virksomheder ja, hvor beslutningstager er repræsenteret for hver faggruppe i en og samme person, men det er ikke det jeg oplever der efterspørges?!

Det er jo slet ikke det det handler om, det er netværkets netværk og beslutningen om, at det er det, der er i fokus, det er den vigtigste beslutning. Og så er der slet ikke nævnt noget om alt det andet som deltagelse i forretningsnetværk også giver, helt uden du har taget en beslutning herom; nye jobmuligheder, frirum, sparring, erfaringsudveksling, holde sig orienteret om andre brancher mm., og så må jeg jo bare sige, at i en verden hvor disrupiton er det nye sort, altså måske vi skal tænke lidt anderlede … bare en tanke…

Mine onsdags tanker omkring professionelt forretningsnetværk udelukkende bestående af beslutningstagere.

-Tinna

JA sgu da…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons