28. feb. 2019

Er det altid sådan … eller er det kun mig?

Af Tinna Hvalkof

Jeg forstår tilsyneladende bedst eller kun når jeg har dummet mig tilstrækkelig mange gange eller har prøvet og prøvet og prøvet. Og efter en del forgæves forsøg, så kommer frem til den konklusion, at det skal nok gøres på en anden og mere hensigtsmæssig og god måde… Det fremmer faktisk ikke den gode julestemning, men ikke desto mindre er det tilfældet.

Hvad “taler” hun (læs undertegnede) om? Nu ramler det da vist helt for hende? Er det nu vi skal sende bud efter kompetent hjælp?

Nej, nej den er god nok… Eller det er i hvert tilfælde den overbevisning jeg sidder inde med her på denne sidste vinterdag, hvor solen skinner fra en stort set skyfri himmel.

Jeg kan ikke …

Jeg kan simpelthen ikke lære noget, ved at andre fortæller mig om det! Det er den sandhed jeg i dag kom frem til… Og ja, det kunne der sikkert bruges rigtig mange terapi timer på grave i, men det gider jeg ikke… Jeg er bare super tilfreds med, at jeg nu selv er klar over, at det er sådan jeg (min hjerne) fungere.

Regne og skrive…

Så kan du jo nok tænke … “aaaaah Tinna, det er jo ikke helt sandt, for du har jo lært at skrive og regne i skolen?!” Dertil kan jeg så svare, “det er der delte meninger om hvorvidt jeg har. Spørg min bank (mht tal), eller for den sags skyld den revisor vi betalt i dyre domme til, da jeg med Thomas’ far havde fornøjelsen af at drive restauranter og skulle forestille at være ansvarlig for regnskaberne.

For slet ikke at tale om alle dem som læser med her på bloggen og andre medier hvor jeg udtrykker mig… Jeg staver / skriver når jeg har noget på hjertet og kan IKKE læse korrektur … eller sætte komma for den sags skyld… Så jo jeg kan skrive og regne meeeeen…

Blå himmel og moms

Nå, men det var jo heller ikke det jeg havde på hjertet. I dag da jeg kiggede ud af vinduet op i den blå himmel, mens jeg fik styr på momsbetalingen …
Så det der kom til mig i dag:

Jeg lærte at spørge om hjælp, da jeg var SÅ fucked op at jeg ikke havde andre muligheder.

Jeg lærte at netværke, da jeg havde klaret “alt” selv og fandt ud af at det overhovedet ikke er lykken.

Jeg stoppede med at give alle andre skylden for mit shit, da fyldte stort set hele mit mindset og kun gjorde skidt værre.

Ja, listen er lang… og hurra for det 🙂 Så længe der er liv, er der jo også håb for at det bliver endnu længere.

Så gad vide…

Så gad vide, hvad jeg nu skal fucke op for at blive klogere på?! Bare lad mig høre hvis du ved det … Men jeg kan ikke love jeg høre efter, måske med denne bevidsthede, er der et lille håb for, at det ikke behøves at komme helt ud i ekstremer, for at jeg kan lære nyt?! Hvem ved?!

-Tinna

Blå himmel
Blå himmel dagens udsigt fra kontoret

Er det altid sådan?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons