22. feb. 2017

Det er ganske vist – “hvad du ønsker skal du få” Så pas lige på!!! Jeg har alle de år Thomas har været i live sagt højt at julemanden findes … og at jeg tror på julemanden… og tænk lige nu er der en del flere voksne – der efter egen overbevisning er rimelig velfungerende på øverste etage – der tror på præcis det. Måske er det en hemmelighed for dig? Men ikke desto mindre sandt!!!

Og nej, lad os bare slå det fast med det samme Søren Rastad har ikke forladt Lene … alle der læste med i sidste indlæg ved hvad jeg taler om – læs lidt mere her, så er det ude af verden. Og så ikke mere om det… De sidste par dage er jeg bogstaveligt talt blevet blæst omkuld (passer meget godt med den vind der suser uden for vinduerne lige nu) af alt hvad jeg har skrevet på min ønskeseddel – det er SÅ vildt… Hvad er det lige jeg har skrevet på min ønskeseddel, sendt ud i universet ??? Hvis du stadig ikke tror på julemanden så prøv bare for sjovt, skriv en ønskeseddel … hvad er det værste der kan ske? 

Karma, julemanden, ønskeseddel eller…

Jeg tror på julemanden og absurde var, at op imod jul var der i flere danske medier spørgsmål om hvorvidt det er desideret skadeligt for børn, at deres forældre fortæller dem om julemandens eksistens – WHAT!!! Det er en syg verden… men nu skal jeg fortælle noget – kært barn har mange navne … Karma, loven om tiltrækning, julemanden… Det er ikke afgørende, det er handlingerne eller tankerne bagved og ja, så naturligvis ALT det fantastiske der kommer til én. Troen på julemanden findes og det samme gør julemirakler.

Og det er altså ikke noget nyt… Winston Churchill har sagt det på rigtig mange måde, citater (se evt her), som vi alle kender, bruger eller støder på med jævne mellemrum.. “We make a living by what we get. We mak a life by what we give.” Det handler om at give… send god karma og alt andet godt ud i universet, giv hvad der gives kan og lidt til… skriv en ønskeseddel (nogen kalder det vision board) … summer summarum det behøves ikke have alle disse fine ord, beskrivelser, citater mm – bevar din barnetro på julemanden, julemagien og skriv din ønskeseddel for dit liv og del julemagien.

DET VIRKER

Men tilbage til start… det virker … jeg skal da lige love for at min ønskeseddel, det jeg har sendt ud i universet eller hvad vi nu skal vælge at benævne det… har givet tilbage til mig… så meget at jeg i dag sidder tilbage og forsøger at finde fodfæste og ja, sgu også spørger mig selv … har jeg virkelig skrevet det på min ønskeseddel? Tja, det må jeg jo indrømme… og det er for vildt!!! Et ægte juleeventyr, og jeg glæder mig helt vild til at læse næste kapitel.

Det har været den vildeste uge… og måske der skal justeres lidt på ønskesedlen, men det fedeste er, at det altid står dig frit for, at lave en ny ønskeseddel, eller bare justere lidt på den du har skrevet (fysisk eller mentalt)…  Jeg ikke bare tror på julemanden – jeg VED at det findes … og ikke 10 vilde heste , kloge psykologer eller andet kan få mig til at ændre på det… jeg justerer gerne løbende lidt på min ønskeseddel og glæder mig for vildt til den næste uge… gad vide hvilke vilde oplevelser der er i vente…

De varmeste og meget stormfulde juleønsker på en februar onsdag – hvad du ønsker skal du får…

-Tinna

 

 

Hvad du ønsker skal du få… nu deler jeg en hemmelighed med dig..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons