7. jul. 2018

Ja, balance … det er vel det, det handler om?! Eller er jeg bare blevet et gammelt røvhul? (behøves ikke svar på dette)!

Efter en dejlig dag i sommervarmen hvor jeg med stor fornøjelse kom lidt ud i “den virkelige verden”, uUd og hilse på de dejlige mennesker der er en  del af vores netværksgrupper, så nyder jeg virkelig, at lande hjemme på  terrassen med en kop kaffe, en god bog   og ja, ja naturligvis kage til, så ved man jo godt hvad “klokken er slået”?! Jeg kan så meget huske den følelse jeg havde i mig som teenager når jeg kiggede på min mor, når hun en sjældent gang imellem sneg sig til at ta’ en ½ time på terrassen uden at skulle noget…  Og det var ikke lutter glade juletanker der fyldte mit teenager sind!!!

For bare 10-15 år side … 

For bare 10-15 år side så verden selvsagt anderledes ud for mig og min hverdag…vi havde restauranter og ja, det var jeg på fra morgen til aften  med arbejde, indtil Thomas kom til verden, så var det ikke kun arbejde fra morgen til aften… men den historie kender de fleste er har fornøjelsen af at være forældre!

I dag når jeg sidder på terrassen med en bog, kaffe og kage … tænker jeg på, hvorfor jeg ikke tidligere gjorde det? Hvis jeg tænker en 10-15 år tilbage (og endnu længere), så var det overhovedet ikke i mit mindset… Er det fordi jeg er blevet et gammelt røvhul ? Uden tvivl nok en del af årsagen… men det slog mig, at jeg også var “bange” for at gå i stå… som ung.

Altså både fysisk og mentalt gå i stå, hvis jeg ikke hele tiden er “på vej”… men det er jo også at være på vej … at læse en bog, at drikke kaffe, at sidde og kigge ud over havet … eller hvad der er lige nu. Ingen tvivl i mit sind, at min alder uden tvivl (eller altså ikke tallet i sig selv, men de år jeg nu engang har befundet mig på denne jord) er med til at gøre, at jeg gør og tænker anderledes… I dag “frygter” jeg på ingen måder  at gå i stå, tvært imod.

Levet år giver perspektiv – gammelt røvhul

Og det bliver mere og mere tydeligt for mig, at flere år levet giver perspektiv (YES lyder som mega gammel røvhul – men ved du hvad, det er jeg faktisk også… jeg oplever oftere og oftere, at jeg er i forskellige forsamlinger er den ældste, det kan være kurser, netværksmøder, private sammenkomster mm så, jo den er god nok, men det er helt okay, blot en konstatering), jeg kan jo af gode grunde ikke vide, hvordan det er for dig eller nogen anden, men for mig så er det sådan, perspektiv, ro og ingen “angst” for at gå i stå… 

Jeg vil for alt i verden ikke undvære den naivitet og fandenivoldskhed jeg i mange år havde som drivkraft, og jeg bliver stadig total høj når jeg oplever nogen med total høj energiniveau omkring et eller andet område/emne/ting som de præcis brænder for… men ja, for mig så er en kop kaffe med tilhørende kage på en solskinseftermiddag på terrassen, ikke noget der skal undervurderes.

I et roligt tempo uden nogen som helst tanker om at “gå i stå”, det føles rigtig meget som at være i live og “på vej” og alt er præcis som det skal være, det kan jo også skyldes at det tempo jeg engang bevægede mig i, ikke var helt så hensigtsmæssigt – læs eller genlæs indlæg om min voldsomme stress her , hvis ud har lyst.

Den stille juleglæde eller eurofis … hver ting til sin tid.

I dag er det jo nok mere den stille juleglæde der breder sig i mig, end den eurofiske tilstand der som barn nærmest overtager hele kroppen lige før der skal åbnes julegaver, som jeg oplevede tidligere … magien er der stadig, den er bare anderledes … balance over tid og med tid… det giver julefred også i juli.

Det er hverken bedre eller dårligere, bare noget andet … og derfor ved jeg præcis at jeg er på vej … også når jeg sidder stille på terrassen med kaffe og kage, og gad vide hvad jeg så tænker om 10 år, når jeg kigger tilbage, hmmmm

Tanker fra et gammelt julerøvhul

-Tinna

kaffe og kage

Tinna Hvalkof

 

 

Balance … gammelt røvhul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Simple Share Buttons